Trip Planner

Items Collected: 0

Plans Created: 0

Den thailandske regering er et konstitutionelt monarki, som har hentet sin inspiration fra den britiske demokratiske model, hvor premierministern fungerer som statsminister og kongen som statschef.

Man skal være 18 år for at kunne stemme, og som regel er der valg hvert fjerde år. Så vælges premierministeren og de 500 medlemmer af Repræsentanternes Hus. De 200 medlemmer af Senatet vælges hvert sjette år.

Siden Thailand blev et konstitutionelt monarki, har landet været udsat for flere statskup. Politik er et følsomt emne blandt thailænderne, som er politisk aktive og sætter demokrati meget højt.

Landet har været styret af 17 forskellige konstitutioner, og den nuværende konstitutionen er et resultat af det seneste statskup, hvor den daværende premierminister Thaksin Shinawattra blev væltet (2006). Den nuværende premierminister hedder Abhisit Vejjajiva.

Hans Majestæt Kong Bhumibol Adulyadej Rama IX er den niende konge af Chakri-dynastiet, som blev opbygget i 1782 af Kong RamaI. Han har regeret længere end nogen anden konge i Thailands historie. I 2006 fejrede han 60 år på tronen. Selvom det politiske system er klassificeret som et konstitutionelt monarki, har den thailandske konstitution slået fast, at kongens position er ophøjet og kræver respektfuld tilbedelse. Det indebærer, at han ikke kan udsættes for nogen form for anklager eller ”aktion”. Det er dermed forbudt at vise respektløse billeder, portrætter, malerier eller fotografier af Hans Majestæt Kongen eller på anden måde tale dårligt om ham.