Trip Planner

Items Collected: 0

Plans Created: 0

Thaimassage for bedre sundhed
Thaimassage for bedre sundhed

Published date : March 26,2013

Traditionel thaimassage, også kaldet Thai Yoga Massage, bygger på en buddhistisk tradition med årtusinde gamle rødder. I dag tilbydes thaimassage over hele verden mod stress og spændinger. Den største forskel i forhold til vesterlandsk massage er, at man ikke anvender massageolie, og derfor kan klienten være fuldt påklædt under massagen.

Grundidéen bag thaimassage siges at være udviklet i Indien af Buddhas læge Shivago Komarpaj for omkring 2000 år siden. Massørens bevægelser er vuggende og rytmiske, med indslag af yoga og stretch.

- Formålet med thaimassage er at få kroppen og sindet i balance og få dig til at opleve harmoni. Professionelt udøvet thaimassage kan gøre underværker mod både ømhed og smerter, og det har endda vist sig at være et effektivt middel mod migræne, infektioner, forhøjet blodtryk og stress, siger Nalinee Pananon, der er chef for det thailandske turistbureau i Norden.

Massageteknikken bygger på, at massøren under massagen anvender sine egne kropsdele som tommelfingre, albuer, håndflader, underarme, fødder og knæ. Mange af de bevægelser, som udføres, ligner yogastillinger og giver samme effekt, som hvis du selv havde udført yoga.

En forskel i forhold til vesterlandsk massage er, at man inden for thaimassage ikke bare arbejder med musklerne i kroppen, men også med akupressurpunkter og energilinjer. Eftersom massøren arbejder med hele din krop, kan spændinger og blokeringer i en kropsdel løsnes, ved at massøren bearbejder og masserer en anden kropsdel. Nogle gange kan thaimassagen i Thailand opfattes som hårdhændet, men det har sin forklaring – massørerne i Thailand er nemlig ikke rigtigt forberedt på, hvor stive vi vesterlændinge er.

En variant af thaimassage, som er blevet populær blandt turister i de seneste år, er Hot Herbal Compress (Nuad Prakob). Urter indsvøbt i bomuldsvæv varmes op og presses direkte mod huden. Dampene fra de varme urteomslag har en mærkbart beroligende effekt på sanserne. Thaimassage er nu også blevet mere og mere internationalt anerkendt som en medicinsk teknik.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte:
Karuna Hellström, pressekontakt ved Tourism Authority of Thailand, Stockholm
Telefon: + 46 (0)8-700 56 97
E-mail: karuna@tourismthailand.se

Ønsker du praktisk information og billeder, kan du kontakte:
Eva Kjeller, pressekontakt Andréasson PR
Telefon: + 46 (0)8-505 810 00/06
Mobil: + 46 (0) 76-945 23 93
E-mail: eva.kjeller@anpr.se
 

Om det thailandske turistbureau
Tourism Authority of Thailand (TAT) blev grundlagt i 1960 og var den første organisation i Thailand med specielt ansvar for at fremme turismen i landet. Det thailandske turistbureau i Stockholm blev etableret i 2002 og er ansvarlig for de nordiske og baltiske lande. Det thailandske turistbureau tilbyder rejseinformation til borgere, rejsebureauer og pressen og arbejder også for at opmuntre indbyggerne i de nordiske og baltiske lande til at rejse til Thailand. Læs mere om det thailandske turistbureau på www.tourismthailand.org/se.