Trip Planner

Items Collected: 0

Plans Created: 0

Slow Travel – ny trend i Thailand
Slow Travel – ny trend i Thailand

Published date : April 2,2013

Slow Travel betyder, at du trækker håndbremsen og virkelig oplever de steder, du besøger. Denne rejsetrend er baseret på den thailandske livsfilosofi om at leve i harmoni med både tiden og årstiderne. Naturen og det lokale er dine bedste venner, når du rejser efter Slow Travel-filosofien.

Slow Travel – perfekt til dig, der ønsker at opleve et mere afslappet Thailand, væk fra turiststederne. Det handler om at tilbringe længere tid samme sted og give sig tid til at opleve, hvordan lokalbefolkningen lever, at stile efter at bo på lokalt ejede hoteller og hyre lokale guider for at støtte den lokale økonomi.

- Med Slow Travel skifter du fly- og bilrejser ud med fx færger og tog, som ikke producerer så store mængder CO2. I den udstrækning, det er muligt, går du til fods. På den måde skåner du ikke bare miljøet – du kommer også til at opleve mere og sparer desuden penge på rejsen, siger Nalinee Pananon, der er chef for det thailandske turistbureau i Norden.

Det thailandske turistbureau anbefaler her tre grønne destinationer til dig, der har lyst til at prøve Slow Travel:

Wiang Sa-distriktet i Nan-provinsen
Wiang Sa i den centrale del af Nan-provinsen i det nordlige Thailand byder på imponerende grotter og smukke landsbyer. Bjergene og naturen gør området ideelt for en rejse med fokus på ro og eftertænksomhed. Du kan også besøge tempelområderne og holde picnic i det naturskønne flodområde, hvor du også kan tage et dejligt, kølende bad i vandfaldet.

Chiang Khan i Loei-provinsen
Et stenkast fra Laos i det nordøstlige Thailand ligger Chiang Khan, som er et populært weekendrejsemål for thailændere, som vil væk fra hovedstadens stress og jag. Det er det perfekte sted for dig, der længes efter at opleve et uberørt Thailand. At cykle er den perfekte måde at transportere sig rundt på i de smalle gader. Nyd naturen Mekong-flodens bred, mens du sipper en drink eller en kop kaffe.

Koh Klang Ekotourism Village
Ko Klang ved Krabi er en lille og rolig ø, der er perfekt, hvis du drømmer om afslapning og ønsker at komme tæt på naturen. Lokalbefolkningen forsøger at passe på øens rige naturressourcer. Som besøgende kan du fx prøve at sejle i kajak, tage ud at se på fugle eller være med til at genplante mangrovetræer.
Link: www.islandakrabi.com

Læs mere om Slow Travel her: http://inter.tourismthailand.org/fileadmin/upload_img/Multimedia/Ebrochure/371/special-slow-travel.pdf
 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte:
Karuna Hellström, pressekontakt ved Tourism Authority of Thailand, Stockholm
Telefon: +46 (0)8-700 56 97
E-mail: karuna@tourismthailand.se

Ønsker du praktisk information og billeder, kan du kontakte:
Eva Kjeller, pressekontakt Andréasson PR
Telefon: + 46 (0)8-505 810 00/06
Mobil: + 46 (0)76-945 23 93
E-mail: eva.kjeller@anpr.se

Om det thailandske turistbureau
Tourism Authority of Thailand (TAT) blev grundlagt i 1960 og var den første organisation i Thailand med specielt ansvar for at fremme turismen i landet. Det thailandske turistbureau i Stockholm blev etableret i 2002 og er ansvarlig for de nordiske og baltiske lande. Det thailandske turistbureau tilbyder rejseinformation til borgere, rejsebureauer og pressen og arbejder også for at opmuntre indbyggerne i de nordiske og baltiske lande til at rejse til Thailand. Læs mere om det thailandske turistbureau på www.tourismthailand.org/dk