Trip Planner

Items Collected: 0

Plans Created: 0

Oplev Bangkok på 24 timer
Oplev Bangkok på 24 timer

Published date : September 23,2013

Bangkok er en hovedstad, der står på gloende pæle. Byen er flere gange røget helt til tops på ranglisterne, når rejsende er blevet spurgt om, hvilke storbyer de helst besøger. Du bliver ikke skuffet, uanset om du sætter pris på kultur, historie, shopping, madoplevelser, natteliv eller afslapning ved tagpoolen. I Bangkok er det nemt at få valuta for rejsepengene.

Majestætiske og historiske templer, shopping og natteliv i verdensklasse, spændende street food, hoteller til rimelige priser og gæstfrie indbyggere er nogle af de ting, der lokker turister til byen. Mange rejsende, som besøger Thailand, starter eller afslutter sit ophold i landet med et besøg i Bangkok. Tag de mest behagelige sko på og regn med, at det meste tager længere tid end derhjemme, på grund af byens størrelse og trafik. 

Her kommer nogle af vores bedste tips til dig, der har 24 timer i byen. Vælg selv de aktiviteter, der passer dig og din tidsplan.


Morgen

Få et indblik i buddhismen. I Thailand er over 90 procent af befolkningen buddhister. Landet er dermed et af verdens mest buddhistiske lande. Buddhismen spiller en central rolle i det sociale liv i Thailand, noget du ofte mærker på menneskenes væremåde og tankegang. Få et indblik i buddhismen ved et besøg i et af Bangkoks mange templer.

Wat Pho er byens ældste og største tempel, hvor du bliver mødt af den enorme liggende statue ”Reclining Buddha”. Templet har også landet første universitetsuddannelse inden for thaimedicin. Her skal du lade dig forkæle med en massage hos rigtige massører. Du finder i øvrigt massagesteder over hele byen, fra femstjernede spa-anlæg til billige lokale. I den rimelige priskategori findes blandt andet Touch (adresse: 11/2 Soi Ruamrudee, Ploenchit), hvor en times fodmassage med tilhørende skulder-, ryg- og hovedmassage koster 300 bath (cirker 60 kroner).

Åbningstider: Åbent dagligt mellem klokken  08.30-17 00.

Sådan finder du vej:Tag  båden “Chao Phraya River Express” til Chang Wang Luang Pier. Wat Pho ligger et par minutters gåtur derfra.

I tilknytning til Wat Pho ligger to andre seværdigheder, du ikke må gå glip af.

The Grand Palace er en spektakulær bygning, som både består af et guldglitrende palads og et tempel. The Grand Palace blev opført i 1782 og var gennem 150 år den thailandske kongefamilies hjem

Åbningstider:Åbent dagligt mellem klokken 8.30–15.30.

Wat Phra Kaew, Emerald Buddhas hjem, er Bangkoks mest kendte tempel. Templet ligger ved siden af The Grand Palace.

Åbningstider: Åbent dagligt mellem klokken 08.30-15.30.



Formiddag

Shopping i verdensklasse.Efter du har oplevet en morgen af mere spirituel karakter, er det en god idé at udforske byens mere handelsmæssige side på de lokale markeder. I tilslutning til dem plejer der at være et godt udbud af velsmagende street food.

Pak Klong Talad Flower Market er et blomstermarked, hvor  blomsterproducenter fra hele Thailand ankommer for at sælge deres blomster til blomsterbutikker og privatpersoner. Markedet har åbent døgnet rundt, og vil du se det bedste af markedet og opleve den løsslupne stemning, bør du komme i tidligt, allerede ved 03.00-04.00 om morgenen.

Åbningstider:Åbnet døgnet rundt.

Sådan finder du vej:Markedet ligger på Chakphet Road. Du kan enten tage en taxa eller ekspresbåden Saphan Phut og gå det sidste stykke.

Chatuchack Weekend Market. Hvis du kan planlægge dit besøg i byen til en weekend, bør du besøge et af verdens største weekendmarkeder: Chatuchack Weekend Market. Her kan du finde alt mellem himmel og jord: mad, tøj, ting til boligen og møbler, elektronik m.m. Mange sælgere tilbyder fragt hjem til Sverige. Åbningstider: Fredag-søndag mellem klokken 06.00-18.00, onsdag-torsdag klokken 06.00-18.00 (kun blomstermarked).

Sådan finder du vej:Tag metroen til Mo Chit station, opgang nummer 1 og følg så folkemængden.

Tips!Hvis du tager til Chinatown skal du bare smage durianfrugt, en ildelugtende men forbavsende god frugt med en klæbrig konsistens. 

Or Tor Kor Marketligger over for Chatuchack Weekend Market. På markedet finder du alle former for råvarer af absolut højeste kvalitet. Markedet er tilmed blevet omtalt som et af verdens bedste markeder af CNNGo. 

Åbningstider: Åbent dagligt mellem klokken  08.30-20 00.

Sådan finder du vej: Over for Chatuchack Weekend Market, nærmeste metrostation er Kamphaeng Phet station.

 

Eftermiddag

Fortsat shopping i verdensklasse. Efter at have gjort nogle fund på markederne uden døre i høj luftfugtighed, kan det være dejligt at shoppe i et miljø med aircondition.

Metrostationen Ratchaprasong er et godt udgangspunkt, når du vil besøge nogle af Bangkoks mange shoppingcentre, som ligger på rad og række. Blandt de centre, der er et besøg værd, kan nævnes: MBK, Siam Paragon, Central World og Emporium.

 

Aften

Spis middag ved floden.Efter mange timer til fods er det passende at slappe af ved floden ”Chao Phraya”. Lej gerne en privat båd, som sejler dig rundt på floden i omkring 20 minutter (en god måde at slippe for de mere nedslidte både for grupper). Et tips er at reservere et bord på Chon Thai restaurant på det elegante Siam Hotel, som ligger ved floden. Så er bådturen nemlig gratis. Når du reserverer, beder du blot om at blive afhentet ved molen ”Saphan Taksin”, som ligger ved siden af metrostationen med samme navn.

En himmelsk drinkoplevelse.Afslut aftenen med en drink helt oppe i skyerne. Sky Bar Atop State Tower påLebua Hotel kan blive en af de mest fantastiske tagbarer, du har besøgt. Dresskoden er ”smart casual”, men det betyder dog ikke, at du skal være dresset op til tænderne, derimod er det fint, hvis du efterlader klipklapperne og shortsene på hotelværelset. Priserne på øl, drinks og champagne er lidt højere her end på mange andre af byens barer. Det, du først og fremmest betaler for, er den enestående udsigt over byen og floden

 

For yderligere oplysninger kontaktes:
Karuna Hellström, pressekontakt Tourism Authority of Thailand, Stockholm
Telefon: 08-700 56 97
E-mail: karuna@tourismthailand.se

For praktiske oplysninger og billeder kontaktes:
Eva Kjeller, pressekontakt Andréasson PR
Telefon: +46 (0) 8 505 810 61
Mobil: +46 (0) 70621 32 82
E-mail: hedvig.blext@anpr.se

Om Thailändska Turistbyrån
Tourism Authority of Thailand (TAT) blev grundlagt i 1960 og var den første organisation i Thailand med særligt ansvar for at fremme turismen i landet. Thailändska Turistbyrån i Stockholm blev etableret i  2002 og har ansvaret de nordiske og baltiske lande. Thailändska Turistbyrån stiller rejseinformation til rådighed for offentligheden, rejsebureauer og medier og arbejder også for at motivere indbyggerne i de nordiske og baltiske lande til at rejser til Thailand. Læs mere på www.tourismthailand.org/se.